Israels krisekommunikation på Youtube

Ifbm. Israels invasion af Gasa er der naturligvis et stort mediemæssigt fokus på konflikten. Især har mediernes omtalt hvordan at de af det israelske militær var forhindret i at komme ind i Gasa og rapportere. Dette er en måde hvorpå at Israel forsøger at styre informationsstrømmen omkring invasionen. Tillige har de lukket mobilnetværket i Gasa. Jeg finder dog Israels måde at benytte nye medier endnu mere interessant end deres traditionelle tilgang til informationsstyring ifbm. en krigsførlsen (en tilgang som i øvrigt blev udfordret af den relativt åbne måde som medierne under invasionen af Irak fik lov til at følge koalitionens invationsstyrker). Israel har således fået spredt en række vidoer på nettet (herunder video-tjenester som Youtube) der viser forskellige handlinger af Hamas. Dette er godt eksempel på en viral-kampagne og må siges at være relativt nyt i proaktiv form ifbm. krigsførsel. Tidligere eksempler har mere været i negativ form, hvor videoer af uheldig karakter er sluppet ud på nettet og derefter spredt viralt (eksempler følger senere).  Det eneste tidligere eksempel jeg umiddelbart kan komme på, er brugen af den saudiarabiske prinsesse som “kurdisk-øjenvidne” til Saddams rædsler mod kurderne. Et stunt der efter sigende skulle være orkesteret af det amerikanske forsvar i samarbejde med en større global PR-kæde.  

Pt er en af de eneste vestlige reportere fra Gasa en norsk læge. Spekulationen går på, at han er mere eller mindre styret af Hamas og dermed også led i den mediemæssige krigsførsel.

Jeg beskrev tidligere på ugen hvordan at McDonalds blev beskyldt for at støtte Israel og Israels invasion af Gasa. Ud over en del omtale af den omtalte sms-kampagne imod McDonalds, ser det ikke ud til at medierne er gået videre med historien. Dog kan jeg se at historien stadig lever videre på baggrund af nogle af de søgninger der har ledt folk frem til denne blog på sætninger som “McDonalds støtter Israel”.  Det bliver interessant at se hvordan dette issue udvikler sig, og om andre virksomheder oplever samme beskyldninger som Starbucks og McDonalds.

Leave a Reply